SAS-Ski Club Denmark

 

Klubtur til Sjusjøen – Norge 5.-9. Januar 2011.

 

 

Iår var den ”faste garde” fra SAS Ski club blevet enige om at udvide vor tur til Sjusjøen med én dag. Derfor mødtes vi allerede onsdag morgen i lufthavnen. Det havde sneet kraftigt om natten, men alle nåede at checke ind i tide til SAS454 med afgang kl.0720. Margit & Jacob havde været på stikkerne allerede kl.4 om morgenen for at nå til Amager i tide. Flere af os nåede også et lille besøg i loungen for morgenmad og en lille én til halsen. Flyturen  og togturen til Lillehammer gik uden problemer. Vi ankom on time med både fly og tog, og vi nåede i år den ordinære bus til Sjusjøen. Vi var på Solhaug kl.1400.

Vi havde jo checket internettet og konstateret at der ikke var faldet meget sne i Norge.

Efter check in i Solhaug klædte vi om til skitøj, vi skulle jo lige ud og mærke sneen, trods alt. Skiene stod jo og klaprede og ville ”røres”.  

Vi lagde blødt ud med en lille tur på 5-6 km – ud til Fjellbækken og over broen, til højre til Sjusjøen og hjem. Det var let snefald – og meteorologerne  havde lovet mere snø i de kommende dage.

Vi fik en fin start, og det gav sved på panden og en frygtelig tørst.

I vort budget havde vi kalkuleret med at foretage fælles indkøb og lave de 4 middage samlet. Så vi stormede Kiwi markedet og lavede det første kulinariske storindkøb til de kommende frokoster og middage.

Alle pigerne ville i den dejligt store sauna på Rustad Fjelssue, for bare at blive tøet lidt op. Efter saunaturen var der ild i pejsen og en lille en i glassene ved den traditionelle Blue Hour.

Onsdagens menu stod Ellen for: En dejlig mørbradgryde, som Erling havde forberedt, og Ellen medbragt til Norge. Til dessert fik vi dejlig blandet frugtsalat. 5 skistave!

 

Torsdag morgen stod vi op til et flot og kraftigt snevejr. I løbet af natten var der nok faldet 30-40 cm sne. Vi skulle vælge vor tur med omhu og det blev til at vi tog til Nordseter og tilbage igen. Jacob gik forrest og trådte spor så godt han kunne. Det blev en barsk tur og efter et rast på cafeen, hvor vi fik varm saft og guf, vendte vi snuderne hjemad. Eftermiddagsprogrammet var shopping i Kiwi og den nye flotte Spor1 butik ved Graaten. Misser & Knud forberedte middagen: Minestrone suppe med friskbagte boller. Desserten var brændte figner med flødeskum. Pigerne skulle først i sauna og Jacob og jeg slappede af. Senere var der aftenhygge ved pejsen.

 

Fredag var der lovet solskin over Sjusjøen – og det holdt stik. Vi fik en fantastisk tur i det flotte vejr. Der var kørt helt nye løjper til Midtfjell og Gjestebudsåsen, så det blev dagens tur. Vi nåede sent hjem til frokost. Efter Kiwi indkøb blev der skruet op for fuldt drøn på saunaen og pigerne var ved at ”svede væk”. Lige som pigerne var smuttet i sauna, var Jacob så uheldig at snitte sig dybt i pegefingeren. Rustad var så flinke at låne os en bil så jeg lige kunne ”smutte” ham en lille tur på Sygehuset i Lillehammer. Før vi kørte nåede Jacob så også lige at ”julienne” de sidste gulerødder, som han var begyndt på.!! Efter 3 sting, uden bedøvelse, var vi tilbage på Sjusjøen og Solhaug, hvor pigerne ventede med dejlig middag og masser af hvidvin. Hvidvin – jo denne aftens menu stod på den traditionelle laks a’la Sjusjøen – komponeret af Pia & Mai-Britt.

Dejlige is til dessert ……….igen til 5 skistave!!

 

Lørdag overskyet – lidt vind – megen sne i luften. Der var nu faldt ca. 50 cm sne siden vi kom i onsdags. Samme temperatur – minus 8-10 grader. Vi havde besluttet at tage på en ”lille” skitur til Lillehammer skistadion og så bussen hjem. på en 8-10 km. Et måtte vi så ændre på, idet vi ikke var kommet ret langt ned af Birkebejnerløjpen (2 km) før vi kunne se at løjpemaskinen var drejet af. Det samme gjorde vi så. Det blev alligevel en fin tur med mange sving på løjpen, som vi måtte tilpasse efterhånden. Det blev en flot dag hvor vi endte med at have kørt ca. 15-17km.

Eftermiddagen gik med shopping hos Sport1, Kiwi og saunatur. Jacob nåede endda en lille skitur på Birkebejneren og lysløjpen. I skisporet ved skistadion, i mørket, fandt Jacob en kostbar iPod, som lå i sneen. Ved en smule detektivarbejde lykkedes det Jacob at få fat i ejermanden, som lykkeligt kom til vor hytte og afhentede sin iPod. Vi fik dejlig chokolade i findeløn.

Margit & Jacob havde lavet en japansk/thai inspireret menu. Dejlig sushi først, så fulgte en kraftig, heftig thaisuppe. Derpå ”den sorte gryde”, som var dejlige rester med bl.a. mørbrad i. Alt sammen elegant anrettet på 1 kop ris. Desserten var en Jacob speciel – vanilieis m/nøddeguf…….ihvertfald 5 skistave!

 

Søndag. Hjemrejsedag. Jeg havde afregnet om lørdagen. Vi havde betalt os fra rengøringen, så vi nåede næsten alle en lille tur på skiene. Efter en shower pakkede vi sammen. Rustad hentede vores bagage og kørte det op til landevejen, hvor bussen kørte kl.1310. Jeg havde foretaget internet check-in for næsten  alle, så var det ude af verden. Hjemturen forløb helt uden problemer og vi var i CPH kl.1930.

 

Deltagere: Marianne & Knud Lykking -  Jacob Holm & Margit Palibrk - Ellen Hinrichsen –

Maj-Britt Hallin – Ann-Maj Hagberg.

Fotos fra skituren: http://picasaweb.google.com/Knudlykking/2011SASSkiClubPaSjusjEn#

 

Referat Knud Lykking